Hvor nøjagtig er en grundvandsmodel?

Grundvandsmodeller bliver typisk kalibreret mod data, der afspejler den nuværende situation med hensyn til klimaforhold og oppumpninger. Men modellerne benyttes som regel til at forudsige andre forhold, som fx et ændret klima eller andre oppumpninger.

Vi har af gode grunde ikke klimadata for 2100 og som regel heller ikke grundvandsdata for situationer med andre oppumpninger. Det betyder, at en grundvandsmodels evne til at forudsige det, den skal bruges til, sjældent kan testes direkte – og vi må derfor forvente betydelige usikkerheder på modelforudsigelserne.

Formålet er at teste hvor god grundvandsmodellen er til at forudsige forhold, der er markant forskellige fra dem i kalibreringsperioden, fx i form af et ændret klima eller ændrede oppumpninger.

Grundvandsmodellen, som er kalibreret mod eksisterende grundvandstrykniveau- og vandføringsdata for en periode før anlægsarbejdet begyndte, er blevet testet mod data fra anlægsfasen, hvor grundvandsstanden blev sænket med op til 2½ m (sammenlignet med naturlige årstidsvariationer på ca. 15 cm). Denne såkaldte post-audit valideringstest er en meget stærk test af modellens evne til prædiktere dynamiske forhold påvirket af ændringer i fx nedbør, oppumpninger eller dræningssystemer.

Resultater og ny viden

• Sjældne geologiske data fra udgravninger til test af geologisk model
• Unikt datasæt med grundvandstrykniveauer og oppumpede vandmængder fra en periode med store grundvandssænkninger i konstruktionsperioden til test af grundvandsmodel
• Test af grundvandsmodellens evne til at prædiktere sænkninger som er langt større end vandspejlsvariationerne i kalibreringsperioden.
• Ny metode til post-audit analyser.      

Formidling

GEUS Rapport 2014/77

Videnskabelige artikel (Jakobsen et al., 2016; Kidmose et al., to be submitted by June 2019)Vand & Jord, maj 2017